Aoude.dk

Aoude.dk

En hyldest til den muslimske kvinde

Islamisk Poesi 2010Posted by Safia Aoude Sat, March 19, 2011 09:06:20

Til min søster i islam

Du som er vidne til historiens flod,
og som har druknet sin sorg i dets vand af blod
du som har født dine børn i smerte,
men også båret dem under dit hjerte,
til dig, min søster, en hyldest i dag,
for den muslimske kvinde har en vigtig sag.

Du som har bygget moskeer og skoler,
og pynted´på samfund med smykker og kjoler,
du som har levet af sten uden jammer,
og bedt sin tavse bøn i sit kammer.
til dig min søster, en hyldest i dag,
den halve succes står en kvinde bag.

Du som har kæmpet ved Uhud og vundet,
og som tid tider har fået hænderne bundet,
du som med klogskab og snilde har gjort,
at islam i dag er mere end stort,
til dig min søster, en hyldest i dag,
du er stærkere end dem, der kaldte dig svag.

Du som har måtte forlade din ret,
men aldrig af retfærd og ansvar blev træt,
du som har holdt årtusinder ud,
og aldrig har mistet sin tro på vor Gud,
til dig min søster, en hyldest i dag,
lad ingen sekularister klæde dig af!

Du som er datter og søster og kone,
veninde og moder og amazone,
kæmp videre, sigt højere, og bliv som en bølge,
et fyrtårn som andre kvinder kan følge
til dig min søster: en hyldest af guld,
giv aldrig op, fald aldrig omkuld!

Du som har skrevet og lært os om livet,
selv om du aldrig tog sejren som givet,
du, som for manden er lidt af en gåde,
husk at Allah har skabt dig i nåde,
til dig min søster: en hyldest fra mig
må Allah for altid beskytte din vej!

  • Comments(2)//www.aoude.dk/#post2